Tilbage til forsiden

Kvinde - sæt spot på dine stærke sider!

Eller udtrykt som i en populær reklame – ”Gør det, du er bedst til!”

For når man gør det, man er bedst til, føler man sig som en fisk i vandet.

Man bliver mere glad og tilfreds.

 

Men nogle gange glemmer vi, hvor vore styrker ligger gemt – og hvad det egentlig er,

der giver os energi og glæde. Det gælder både i relation til job og rent privat.

 

Hvor de stærke sider er, og hvad der skaber energien hænger sammen med, hvem du

er som person. For nogle mennesker er det samværet med andre, mens det for nogen

er resultater og fordybelse.

 

Og selvom vi alle er forskellige, så kan man alligevel tale om, at grupper af mennesker har

en mængde ens træk og karakteristika. Man kan i grove træk tale om, at mennesker kan

siges at være overvejende røde, gule, grønne eller blå. Hører man til gruppen af ’grønne’,

så vil man højst sandsynligt være en god lytter og huske flag til kolleger, når de har fødselsdag.

Tilhører man derimod ’de røde’, så er det mere handlekraft og troen på egne idéer,

der vil være styrker.

 

Et indblik i disse farver og persontyper kan være første skridt på vejen mod at blive mere

bevidst om dine egne stærke sider. Så har du lyst til at blive klogere på dig selv og andre,

så deltag i kurset, for her vil det netop være farverne og persontyper, der er udgangspunktet.

Desuden får du i tillæg din helt egen personlige profil på 20 sider. Denne profil beskriver bl.a.

din omgang med andre, dine vigtige styrker (både individuelt og i grupper), din måde at

kommunikere på, ligesom den også giver forslag til personlig udvikling (både privat og jobmæssigt)

og peger på ’mulige blinde pletter’. Læs evt. mere om Insights Discovery Personprofiler her.

 

Kort sagt giver kurset dig:

 

-          Forståelse for dig selv
-          Din helt egen 20 siders personprofil
-          Og dermed - nye vinkler på hvordan du kan skabe det gode liv
-          Værktøjer til at optimere din kommunikation med andre
-          Indblik i hvorfor andre handler, som de gør
-          Og lidt mere…….
 
 
Målgruppe
Kurset er for kvinder i alle aldre og brancher. Det centrale er, at du er nysgerrig efter at vide mere om dig selv – og andre! Den blanding af kvinder, som kurset gerne skulle ende med at blive, bliver i sig selv en del af læringen. 
 
Afholdelse

Kurset har været afholdt i foråret 2011 - og udbydes igen senere.

Men det kan hjemkøbes for interesserede og afholdes i eget regi - eller i Forandringshusets lokaler.

Forhør om forløb, struktur og pris.